I Danmark kommer ca. 10.000 personer hvert år til skade pga. forbrændinger.

Forbrændinger opstår, når huden kommer i kontakt med ild, varme væsker eller en varm overflade. Kemiske brandsår opstår, når huden kommer i kontakt med ætsende produkter f.eks. afkalkningsmiddel og andre rengøringsmidler. Elektrisk strøm kan også forårsage forbrændinger.

 

Forbrændinger opdeles i:

1. grad: Eksempelvis en solskoldning. Huden er rød og særdeles smertende, men fuldstændig intakt.

2. grad: Øverste lag af huden er beskadiget, således at der dannes store væskefyldte blærer. Det forbrændte sted er smertende og fugtigt. En sådan forbrænding kræver førstehjælp med det samme.

3. grad: Alle lag i huden er ødelagt — også nerveender. En sådan forbrænding er derfor knap så smertefuld. Området er tørt, hårdt og enten hvidligt, gråt eller sort. En sådan forbrænding kræver øjeblikkelig førstehjælp og dernæst lægehjælp.

 

Førstehjælp:

• Fjern varmekilden — kom væk fra kilden, sluk ild i tøj

• Afkøl forbrændingen med koldt vand så hurtigt som muligt. 'Koldt vand' har den temperatur, der føles mest smertelindrende. Fortsæt med at skylle, indtil det ikke gør ondt mere. Skylning skal fortsætte under transport til læge eller skadestue. Eventuelt er et koldt gennemvædet håndklæde tilstrækkelig. Smør ikke cremer eller salver på en forbrændt hud. Idéen med koldt vand er at stoppe forbrændingen og beskytte de celler, der senere skal kunne hele huden op igen.

• Kemiske forbrændinger skylles med tempereret vand, til det ikke gør ondt længere.

Følg nøje de instrukser, der gives af egen læge eller fra skadestuen. En forbrænding, der ikke er helet 14 dage efter skaden, bør undersøges af lægen igen.

Alle forbrændinger på børn, hvor 9% eller mere af legemsoverfladen er forbrændt, eller voksne, hvor 15% eller derover er forbrændt, skal behandles på Rigshospitalet i København.