Der kan opstå brand i en varmepude eller et varmetæppe, hvis man bruger det forkert.
Da varmepuderne og -tæpperne kan blive meget varme, kan man også blive forbrændt ved langvarig og forkert brug.
Der kan opstå brand, når varmepuden er for gammel. Uanset om man bruger varmepuden meget eller lidt, så sker der en nedbrydning af den isolerende lim eller skumplast. Limen eller skumplasten sørger for, at der bliver holdt afstand mellem pudens mange varmetråde.
Hvis trådene rører hinanden, så bliver puden ekstra varm, og så er der risiko for brand. Denne risiko er i øvrigt den samme, uanset om der er tale om en dyrere mærkevare eller et billigere produkt.
Forbrændinger kan opstå, hvis man har sovet med en varmepude eller et varmetæppe hele natten. Så kan man få 1. og 2. grads forbrændinger.
Elektricitetsrådet har udarbejdet 7 gode råd til forbrugere, som anvender varmepuder eller varmetæpper:
BEREDSKABSFORBUNDET • HEDELYKKEN 10 • DK-2640 HEDEHUSENE • TLF: +45 35 24 00 00 • PROTEKTOR: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN