Red mennesker – red dig selv, red andre, advar om branden. Branden breder sig hurtigt opad og langsommere nedad. Tænk på det, hvis mennesker er i fare.
Alarmer brandvæsenet – ring 1-1-2 og giv præcis information om, hvor det brænder.
Bekæmp ilden – fjern eventuelt trykflasker og letantændelige materialer – uden at bringe dig selv i fare. Bekæmp ilden med håndildslukker, hvis det er muligt. Luk døre og vinduer.

Er det en mindre brand, så sluk den, hvis du kan gøre det hurtigt. Er branden større, så luk den inde, dvs. luk døren til det brændende rum.
Forlad straks lejligheden og sørg for, at alle kommer ud. Vær opmærksom på, at mindre børn og dyr kan finde på at gemme sig under sengen, i skabe m.m.
Luk alle døre uden at låse.
Ved brand på trappen:
Trappen er din flugtvej. Er flugtvejen spærret ved brand på hovedtrappen — så brug bagtrappen. Hvis der ikke er en bagtrappe, eller hvis det også brænder der, så bliv i lejligheden og stil dig hen til vinduet, hvor brandvæsenet både kan se og høre dig — og redde dig hurtigst muligt.
Husk:
Branddøre til lejligheder, lofter og kældre er med til at forhindre, at ild og røg spreder sig. Men de skal holdes lukkede, for at de kan virke. Det er et fælles ansvar, at det sker.
Sikkerhedsbutikken.dk
På Sikkerhedsbutikken.dk kan du købe brandslukningsudstyr, røgalarmer samt kurser. Se mere på www.sikkerhedsbutikken.dk
BEREDSKABSFORBUNDET • HEDELYKKEN 10 • DK-2640 HEDEHUSENE • TLF: +45 35 24 00 00 • PROTEKTOR: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN