Forebyggelse / UddannelseSikkerhedFrivillig / SamfundBeredskabsforbundet

Nyhed

05/10/2011

Flertal mener førstehjælpskurser skal være lovpligtige

En ny Megafon-måling for Dansk Folkehjælp viser, at Danmark stadig halter langt bagefter Norge og Sverige på førstehjælpsområdet, hvor man for længst har gjort førstehjælp obligatorisk i forbindelse med skole og uddannelse.

Målingen viser desuden, at en del danskere fortsat ikke kan yde førstehjælp, at alt for få vedligeholder deres førstehjælpsuddannelse, og at betydeligt flere yngre end ældre danskere over 60 år kan førstehjælp.

Ringe chancer for at overleve hjertestop i Danmark
Chancerne for at overleve et hjertestop i hjertet af København er markant dårligere, end hvis man befinder sig i hjertet af Oslo. Ny megafon-måling giver intet håb om, at det billede har ændret sig. Megafon-målingen viser nemlig, at selvom 76 % af danskerne på et tidspunkt i deres liv har taget et førstehjælpskursus, så har kun 37 % taget kurset inden for de sidste 5 år, og kun 26 % har gennemført og vedligeholdt et førstehjælpskursus inden for de 3 år, som førstehjælpsorganisationerne anbefaler.

Endelig peger målingen på, at halvdelen af danskere over 60 år, der er i højrisikozonen for at få hjertestop, ikke kan yde førstehjælp, og at de ældre over 60 år, der kan yde førstehjælp, helt undlader at genopfriske deres kurser.

Førstehjælp arbejdsgivers ansvar
Hele 81 % af danskerne mener, at det bør gøres lovpligtigt, at arbejdsgiverne giver deres medarbejdere førstehjælpskurser. Og 81 % af danskerne ville tage et førstehjælpskursus, hvis de fik muligheden. Det får generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, til at opfordre politikerne til at lovgive på området:

- Målingen indikerer tydeligt, at vejen frem mod at sikre, at flere mennesker overlever et hjertestop i Danmark, bør ske via landets arbejdspladser. Det synes jeg, at man skal tage alvorligt, for vores erfaringer og den seneste måling viser desværre, at danskerne ellers ikke gennemfører et førstehjælpskursus ad frivillighedens vej. I en tid, hvor der bliver længere til sygehuse og skadestuer, har vi anerkendt, at 'førstehjælpere' kan betyde forskellen mellem liv og død.

Kilde: Dansk Folkehjælp

  Share Anbefal denne side til dine venner på FaceBook.

Anbefal denne side til dine følgesvende på Twitter.
VærktøjerEnglish PresentationTil forsidenPrintervenlig version af denne sideOversigt over beredskab.dkSend denne side til en venSøg på beredskab.dk
Nyheder

Pas på pølserne, når du griller

Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og...

For få ringer 1-1-2 med blodpropsymptomer

Er der blot den mindste mistanke om en mulig blodprop i hjernen, så tøv ikke med at ringe 1-1-2....

FØRSTEHJÆLP REDDER LIV – fokus på forebyggelse er fremtiden

Danmark har fokus på forebyggelse og førstehjælp.

Strandnumre skal sikre hurtigere hjælp

Når du denne sommer stikker tæerne i det kølige vand ved en række af Danmarks strande, så kan du...

Reklamer