Forebyggelse / UddannelseSikkerhedFrivillig / SamfundBeredskabsforbundet

Nyhed

13/01/2012

Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke

Beredskabsforbundet Region Hovedstaden havde onsdag inviteret til nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.

Onsdag aften blev der afholdt nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke. Mange havde benyttet sig af muligheden for at ønske hinanden et godt nytår.

Aftenens hovedtaler var Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen, der holdt en flot tale til redningsberedskabets frivillige og Beredskabsforbundet.

I sin tale sagde Henning Thiesen blandt andet:

- Både i Danmark og ude i verden er der altså en tendens til, at vi ser større og flere samtidige hændelser, hvilket betyder mere komplekse og langvarige indsatser for beredskabet. Det kræver et fleksibelt og robust beredskab, hvor der i høj grad er plads til – og brug for - frivillige. Både lænseopgaverne ved sommerens skybrud og de mange internationale indsatser er eksempler på, at beredskabet i operative sammenhænge har brug for frivillige, når der er tale om større og langvarige operative indsatser.

Et område, der ifølge Beredskabsstyrelsens direktør skal vægtes højere i fremtiden, er forebyggelsesindsatsen:

- Sikkerhed i hjemmet er ikke kun redningsberedskabets ansvar. Det er også den enkelte borgers ansvar. Men den enkelte borger skal jo kende de potentielle risici, der kan føre til ulykker i hjemmet eller skader på én selv eller den nærmeste familie. Det handler i høj grad om forebyggelse.
Hvor skal hjemmets røgalarmer placeres? - og virker de? Hvor bør havegrillen stå, når der skal grilles? Hvordan undgår man oversvømmelse i kælderen og skader på både hjem og personer ved storm og orkan? Det er altid bedre at forebygge, at ulykken opstår, end at skulle afhjælpe følgerne. Men særligt i økonomisk trængte tider, hvor vi må forholde os til faldende budgetter, må vi erkende, at det er en selvstændig gevinst, at forebyggelse af skader på liv og miljø oftest er billigere end at skulle afhjælpe følgerne, når skaden er sket. Det glæder mig derfor, at frivillige i 2011 tog fat på at få igangsat Beredskabsforbundets nye befolkningsuddannelse i forebyggelse og den nye kommunale forebyggelsesuddannelse til frivillige. Det sætter jeg meget stor pris på, for jeg ved, at forebyggelsesindsatsen vil blive afgørende for beredskabets evne til også i fremtiden at kunne bidrage til et sikkert og trygt samfund. Forebyggelsesindsatsen er derfor et område, som jeg mener, vi fremover bliver nød til at engagere os meget mere i. Her har redningsberedskabet særligt brug for de frivilliges lokale forankring og tilstedeværelse i de enkelte lokalsamfund. Det er jo her, at forebyggelsesindsatsen skal foregå, og det er samtidig her, at I selv bor og arbejder. Fokus på forebyggelse i det lokalområde, som I frivillige hver især kender ud og ind, vil derfor have en særlig beredskabsmæssig effekt.

Men der er dog ifølge Henning Thiesen stadig brug, at redningsberedskabets frivillige kan træde til ved indsatser, når fx naturen viser sig fra sin barske side:

- Hændelserne i forbindelse med voldsomt vejr understreger behovet for planlægning, koordination og samarbejde og stiller store krav til redningsberedskabets evne til at kunne håndtere omfattende og komplekse situationer, herunder ikke mindst flere samtidige hændelser. Indsatserne i 2011 understreger ligeledes, at der er brug for frivillige i redningsberedskabet til at løse disse opgaver, og at det er opgaver, der er velegnede til frivillige, fordi vejrhændelserne typisk er varslede og langvarige.

  Share Anbefal denne side til dine venner på FaceBook.

Anbefal denne side til dine følgesvende på Twitter.
VærktøjerEnglish PresentationTil forsidenPrintervenlig version af denne sideOversigt over beredskab.dkSend denne side til en venSøg på beredskab.dk
Nyheder

Pas på pølserne, når du griller

Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og...

For få ringer 1-1-2 med blodpropsymptomer

Er der blot den mindste mistanke om en mulig blodprop i hjernen, så tøv ikke med at ringe 1-1-2....

FØRSTEHJÆLP REDDER LIV – fokus på forebyggelse er fremtiden

Danmark har fokus på forebyggelse og førstehjælp.

Strandnumre skal sikre hurtigere hjælp

Når du denne sommer stikker tæerne i det kølige vand ved en række af Danmarks strande, så kan du...

Reklamer