Nyhed
Masser af fejlopkald til alarmcentralen
Det kan være drengestreger, det kan være ubetænksomhed, eller det kan bare være en uheldig placering af mobilen i lommen.
De danske politikredses gennemsnitlige procent for 1-1-2-fejlopkald lå i 2009 på knap 76 procent.
Højere i Syd- og Sønderjylland
Og Syd- og Sønderjyllands Politi døjer med en endnu højere procent af fejl-opkald, når det kommer til alarm-nummeret 1-1-2.
78 procent af de opkald, den sydjyske alarmcentral modtager, er en fejl.
- Det er jo ikke behageligt at have alle de fejlopkald. Kunne vi undgå dem, ville vi hellere det, siger vicepolitiinspektør i Esbjerg, Finn Schøtt.
Men det skal dog siges, at på et år er antallet af fejlopkald i Syd- og Sønderjylland minimeret med to procentpoint.
Alle opkald tages seriøst
Hvert et opkald bliver betragtet som, at nogle har brug for hjælp.
- Vi tager hvert et opkald seriøst og betragter det som en alvorlig situation, når nogle ringer, siger han.
Vicepolitiinspektør i Esbjerg, Finn Schøtt, forsikrer dog, at de mange fejlopkald ikke forsinker alarmcentralens reaktion:
- Hvis alle vores folk er optaget, glider opkaldet bare videre til nogle andre, siger han.
Kilde: DR Nyheder
Anbefal denne side til dine følgesvende på Twitter.











