Forebyggelse / UddannelseSikkerhedFrivillig / SamfundBeredskabsforbundet

Nyhed

07/06/2010

Læger slår alarm: Børn drikker wc-rens

Hvert år bliver 5.000 danske børn indlagt på grund af forgiftning. Det skyldes i et stigende antal tilfælde forældres uforsvarlige omgang med væskerne.

Forældre sjusker med opbevaring af farlige væsker som eddikesyre, afløbsrens eller ukrudtsmiddel.

Det betyder, at et stigende antal børn indlægges med alvorlige ætsningsskader. Lægerne på Århus Sygehus advarer nu forældrene.

Det sker efter flere tilfælde, hvor børn er blevet indlagt på sygehuset med ætset spiserør og mavesæk efter at have drukket wc-rens eller opvaskemiddel i den tro, at det var saftevand.

- Vi ser et stigende antal meget alvorlige skader, fordi børn har fået fat i et glas eller en flaske med ætsende væsker, siger ledende overlæge, dr.med. Lone S. Jensen, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Århus Sygehus.

Lægerne er alarmeret over tilfælde, hvor forældre har hældt ætsende væsker fra sikre beholdere over i glas eller flasker.

Især om sommeren er der stor risiko for, at et tørstigt barn drikker af det tilsyneladende uskadelige glas.

- Små børn tror, at det er vand eller saftevand. Resultatet er meget alvorligt. Flere får varige skader og skal gennem mange operationer.

Lone S. Jensen opfordrer til, at man aldrig hælder væskerne over i andre beholdere, glas eller flasker.

- Der er børnesikring på den originale emballage, og den kan børnene ikke åbne, siger Lone S. Jensen.

Hvert år indlægges 5.000 danske børn med forgiftning. Husholdningsmidler som eddikesyre, afløbsrens eller ukrudtsmiddel, benzin eller olie til plæneklipperen er hyppige sårsager.

Sker det må man ikke fremprovokere en opkastning hos barnet, da væsken også ætser på vejen op igen. I stedet bør man give barnet et par glas mælk og hurtigt søge skadestue.

Kilde: Ritzau

  Share Anbefal denne side til dine venner på FaceBook.

Anbefal denne side til dine følgesvende på Twitter.
VærktøjerEnglish PresentationTil forsidenPrintervenlig version af denne sideOversigt over beredskab.dkSend denne side til en venSøg på beredskab.dk
Nyheder

Pas på pølserne, når du griller

Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og...

For få ringer 1-1-2 med blodpropsymptomer

Er der blot den mindste mistanke om en mulig blodprop i hjernen, så tøv ikke med at ringe 1-1-2....

FØRSTEHJÆLP REDDER LIV – fokus på forebyggelse er fremtiden

Danmark har fokus på forebyggelse og førstehjælp.

Strandnumre skal sikre hurtigere hjælp

Når du denne sommer stikker tæerne i det kølige vand ved en række af Danmarks strande, så kan du...

Reklamer