Forebyggelse / UddannelseSikkerhedFrivillig / SamfundBeredskabsforbundet

Nyhed

16/11/2011

Bred aftale om redningsberedskabet

Der er i dag onsdag den 16. november 2011 indgået en bred aftale om redningsberedskabet i Danmark for 2012.

Med aftalen forlænges den eksisterende aftale om redningsberedskabet i 2011 til også at gælde i 2012. Aftalen sikrer, at redningsberedskabet fortsat kan løfte vigtige samfundsopgaver.

- Redningsberedskabet skal som alle andre bidrage til at få dansk økonomi tilbage på ret kurs. Derfor medfører aftalen effektiviseringer og tilpasninger for ca. 20 millioner kr. i Beredskabsstyrelsen.  Det er mange penge, og det er ikke nemt, men det er nødvendigt. Vi kommer til at trimme administrationen, vi kommer til at reducere i antallet af værnepligtige, og vi kommer i det hele taget til at se på, hvordan vi kan gøre nogle ting smartere og billigere, siger Nick Hækkerup.

I løbet 2012 gennemføres en analyse af det samlede redningsberedskab. Analysen skal blandt andet se på, hvordan redningsberedskabet i Danmark også i fremtiden kan fungere så effektivt som muligt.

- Det afgørende for mig er, at vi kan være trygge ved, at redningsberedskabet også fremover er i stand til at løse de opgaver, der skal løses. Det mener jeg, at redningsberedskabet kan med den aftale, vi har indgået i dag. Og jeg føler mig tryg ved, at Danmark også fremover vil have et effektivt og robust redningsberedskab, siger Nick Hækkerup.

Redningsberedskabet løser en lang række opgaver for samfundet. For eksempel i forbindelse med den voldsomme snestorm, der spærrede bornholmerne inde, skybruddet i hovedstadsområdet, der lukkede mange veje og branden i KB hallen. Redningsberedskabet står også klar til at bistå ved humanitære katastrofer i udlandet.

Læs Aftale om redningsberedskabet i 2012. (PDF-format)

  Share Anbefal denne side til dine venner på FaceBook.

Anbefal denne side til dine følgesvende på Twitter.
VærktøjerEnglish PresentationTil forsidenPrintervenlig version af denne sideOversigt over beredskab.dkSend denne side til en venSøg på beredskab.dk
Nyheder

Pas på pølserne, når du griller

Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og...

For få ringer 1-1-2 med blodpropsymptomer

Er der blot den mindste mistanke om en mulig blodprop i hjernen, så tøv ikke med at ringe 1-1-2....

FØRSTEHJÆLP REDDER LIV – fokus på forebyggelse er fremtiden

Danmark har fokus på forebyggelse og førstehjælp.

Strandnumre skal sikre hurtigere hjælp

Når du denne sommer stikker tæerne i det kølige vand ved en række af Danmarks strande, så kan du...

Reklamer