Nyhed
Beredskabet viste, hvad det kunne på Kulturnatten
Fredag den 14. oktober deltog frivillige fra Beredskabsforbundet ved Kulturnatten i København.
Beredskabsforbundet holdt til på Vester Voldgade sammen med Hovedstadens samlede 112-beredskab repræsenteret ved Falck, hjemmeværnet, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Københavns Brandvæsen, Københavns Politi, Beredskabsstyrelsen og Region Hovedstaden. Her demonstrerede aktørerne den fælles indsats ved en ulykke med brand og kemikalier.
På Beredskabsforbundets stand var der sminkning af diverse skader og sår samt en handlebane om førstehjælp. Alle børn, der gennemførte handlebanen, fik en badge.
Der var mange sjove aktiviteter hos aktørerne, bl.a. kunne man prøve at slukke en brand, opleve en XL-ambulance for personer på op til 200 kg, lære at give hjertemassage og kunstigt åndedræt, prøve at klippe en bil i stykker, besøge Københavns Hovedbrandstation og få mere at vide om politiets efterforskningsarbejde.
Drabeligt så det ud, da både børn og voksne blev sminket af forbundets frivillige.
Der blev også delt balloner ud til børnene.
Fotos: Lars Fruergaard
Anbefal denne side til dine følgesvende på Twitter.










