Nyhed
Beredskabet i Herning holder åbent hus
Lørdag den 4. september 2010 kl. 13.00 slår Herning Kommunale Beredskab, Falck i Herning og Beredskabsstyrelsen Midtjylland portene op for alle interesserede.
Arrangementet afholdes hos Beredskabsstyrelsen, og ligesom de tidligere år kan de besøgende opleve masser af action og spændende aktiviteter, hvor hele beredskabet og dele af forsvaret præsenterer deres hverdag. Gæsterne kan bl.a.:
- Se de nye udrykningskøretøjer, arbejdende udstillinger og demonstrationer af Beredskabsstyrelsens materiel og køretøjer
- Prøve en masse af aktiviteter (både for voksne og børn), bl.a. er der mulighed for at prøve kræfter med røgdykning, brandslukning og frigørelsesudstyr
- Se en demonstration af frigørelse af fastklemte efter et færdselsuheld samt avanceret redningsarbejde i sammenstyrtede bygninger
- Se Beredskabsstyrelsens udrykningsvagt blive alarmeret og demonstrere brandslukning, redning og indsats ved kemikalieuheld på øvelsesområdet
- Prøve Herning Kommunale Beredskabs redningslift og få det store overblik
- Se udstilling og demonstration af Falcks ambulancer og øvrige køretøjer
- Købe en forfriskning i ”Brandbar” undervejs
Beredskabsstyrelsen er statens redningsberedskab. I Beredskabsstyrelsen Midtjylland opretholdes et beredskab på 13 menige og to befalingsmænd 24 timer i døgnet 365 dage om året. Desuden deltager mandskab fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland i internationale indsatser.
Herning Kommunale Beredskab er det primære beredskab i Herning Kommune, og Falck varetager bl.a. ambulance- og lægeambulancekørslen i dele af Region Midtjylland.
Anbefal denne side til dine følgesvende på Twitter.











