Katastrofeorganisation
Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation bygger på den sikre overbevisning, at borgerne vil tilbyde deres hjælp, når en katastrofe sker. Det kræver imidlertid et system/en planlægning, som muliggør brug af borgere, ellers vil de blive tilskuere til en indsats, hvor der mangler personale.
Beredskabsforbundets katastrofeorganisation bygger på manualer for "Walk in Disaster Volunteers", en manual, vi har hentet i Canada, men som også anvendes i en række europæiske lande, f.eks. Sverige.
Beredskabsforbundet vil gerne fortsat være organisationens ankerpunkt, men vil endnu hellere, at organisationen accepteres af myndighederne, sådan at uddannelsen foretages på Beredskabsstyrelsens skoler, og at organisationen indgår i kommunernes risikobaserede dimensionering.
- Det handler om katastrofen, det uoverskuelige, det vi ikke har oplevet i Danmark i mands minde.
- Det vil tage adskillige timer at organisere katastrofefrivillige, hvilket i sig selv gør, at katastrofefrivillige ikke kan forventes involveret i opgaver, der varer mindre end ca. et døgn.
- Katastrofefrivillige handler om forberedelse til en minimal pris.
- Kun nogle få, fra 25 - 40 mennesker i Danmark, skal være nøglepersoner, som uddannes og er klar til at koordinere brug af katastrofefrivillige.
- Regional forankring af nøglepersoner sikrer spredning af personerne over hele landet.
- Forankringen i politi, beredskabscentre, FKB og Beredskabsforbundet sikrer planernes og uddannelsernes effekt.
- Uddannelsen varer kun 16 timer, idet det forudsættes, at nøglepersonerne i forvejen har en solid beredskabsfaglig uddannelse.
- Katastrofefrivillige er en del af katastrofeplanlægningen - og er nok det billigste tiltag i den samlede planlægning
